Top
Terapeutisk ansigtsmassage – Klinikken ved Kongens Have
fade
4285
page-template-default,page,page-id-4285,page-child,parent-pageid-4310,mkd-core-1.0,wellspring-ver-1.2,mkdf-smooth-scroll,mkdf-smooth-page-transitions,mkdf-ajax,mkdf-blog-installed,mkdf-header-standard,mkdf-fixed-on-scroll,mkdf-default-mobile-header,mkdf-sticky-up-mobile-header,mkdf-dropdown-default,mkdf-large-title-text,mkdf-title-with-subtitle,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Terapeutisk ansigtsmassage

Lær selv at påvirke og regulere kropslige og psykiske tilstande og reducere stress

Enkle teknikker, der kan skabe fordybelse og afspænding i hverdagen

Kurset er for dig, der gerne vil lære enkle teknikker til at afspænde og stimulere vævet i ansigtet.

Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem demonstration/teori, praksisøvelser, refleksion og spørgsmål. Du vil udelukkende lære teknikker til at arbejde med dit eget ansigt.

Jeg har udvalgt nogle enkle øvelser og teknikker, som er centrale i den måde jeg arbejder på når jeg giver Kranio-Sakral terapi, Japansk Lifting og bindevævsmassage.

 

Vi skal opøve færdigheder i

  • nærværende berøring
  • sansning
  • kontakt
  • resonans
  • rytme
  • langsomhed
  • flow og
  • lyttende hænder.

 

Det er fundamentet for at kunne arbejde med de enkle massageteknikker og øvelser til at afspænde og stimulere ansigtet.

Når vi begynder at arbejde med de mange forskellige tilstande af spændinger, manglende kontakt eller følelsesløshed vi rummer i ansigtet, forbinder vi os med de underliggende lag af følelsesmæssige tilstande. Der er på kurset plads til at undersøge hvor meget eller lidt hver enkelt skal påvirke og stimulere vævet i ansigtet, for at det bliver tilpas.

 

En mulighed for at skabe små oaser af fordybelse i hverdagen.

De fleste af os mærker ikke de tilstande af ubalance som ansigtet rummer, og vi kan bære meget i ansigtet, uden at reagere på det. Tilstande, som vi ville have reageret på, hvis det havde siddet et andet sted på kroppen. Det kan være spændingstilstande, væv, der er næsten følelsesløst, og gamle tilstande, der er blevet hængende i vævet, selvom resten af dig egentlig er kommet videre. Det kan derfor give god mening at have ekstra fokus på ansigtet, der for mig er en fantastisk port ind til at arbejde med både krop og psyke.

 

Hvem kan deltage?

Jeg tilbyder kurset til dig, der enten har fået min 3 behandlinger hos mig eller er fortrolig med at arbejde kropsligt i terapeutiske sammenhænge. Du kan rumme at der er andre deltagere med deres tilstande, og kan adskille dit stof fra de andres tilstrækkeligt til at fungere i gruppen.

Kurset forløber over 2 hele dage med tre ugers mellemrum, hvor du kan øve dig, så der på sidste kursusdag er mulighed for yderligere fordybelse og justering. På kurset sørger jeg for olie, klude og andet udstyr. Du skal bare medbringe dig selv og din frokost. Holdet bliver på max.12 deltagere.

 

 

Praktisk:

 

TID:

Kursus 1  2022:

Lørdag d. 5.februar og søndag d. 26.februar begge dage kl. 10.00 – 16.00 inkl. Frokostpause

Seneste tilmelding: 15.december 2021

 

Kursus 2 2022:

Lørdag d.1.oktober og søndag d. 22.oktober begge dage kl. 10.00 – 16.00 inkl. Frokostpause

Seneste tilmelding 1. september 2022

 

STED: SALIG Yogacenter, Masnedøgade 20, 2.sal, 2100 København Ø (Samme indgang som Danmarks Naturfredningsforening)

PRIS: Kr. 2.800 (inkl.moms) for begge dage. Bemærk at prisen er for enten kursus 1 eller 2.

 

TILMELDING: sker ved at sende mig en mail til sakinaharees@gmail.com eller sms til 27 63 84 44 med tilmelding.

Din plads på holdet er sikret når betalingen er gået ind på konto reg.5379 nr.0000318361

Tilmeldingen er bindende og gælder for hele kursusforløbet.

 

KONTAKT:

Sakina Harees, Kranio-Sakral terapeut og Relationel Biologisk Traumeterapeut

Mobil 27 63 84 44

Email: sakinaharees@gmail.com

www.klinikkenvedkongens have.dk

 

TIDLIGERE DELTAGERE SIGER

I en hverdag, hvor jeg har meget travlt og er meget på, så var det en helt anden rolig verden, at deltage i angitsmassage-kursus hos Sakina.

 Som underviser er Sakina rolig og rummelig. Man har lov at have det lige som man har det. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men derimod fokus på, hvor den enkelte er, og hvad den enkeltes oplevelse af de forskellige øvelser er.

Der er plads og rum til at reflektere over kroppens reaktioner såvel som mere åndelige og psykologiske reaktioner.

Effekten af kurset har, for mit vedkommende, været større kropsbevidsthed, større forståelse for at krop og sjæl hænger sammen. Mindre stress, større glæde generelt. Det jeg primært havde fokus på til at starte med var nakkespændinger, og det er klart blevet bedre. 

Jeg føler desuden jeg nu har et redskab til selv at lindre både spændinger i nakken og reaktioner, når jeg føler mig presset. Jeg følte egentlig, jeg ”fik en vej ud”, et redskab, jeg selv kunne bruge i stedet for at være afhængig af behandlinger.